I det fynske folks tjeneste

Oure vil lave landets første idrætsgymnasium

Oure Idrætshøjskole har planer om at lave landets første idrætsgymnasium, hvor en studentereksamen kan kombineres med masser af sport.

-

Oure Idrætshøjskole har planer om at lave landets første idrætsgymnasium, hvor en studentereksamen kan kombineres med masser af sport.


Fyns Amt mangler studiepladser på Sydfyn og er positiv over for Oures ide. Hvis alt går, som Idrætshøjskolen håber, kan de første to klasser starte i sommeren 2003.


Philip Sales, der er forstander på idræts- og efterskolerne i Oure, ønsker, at idrætsgymnasiet skal fungere som en kostskole.


Gymnasiet vil henvende sig til to grupper af elever:


- Eliteidrætsudøvere, som nu kan gå på en fire-årig Team Danmark-ordning på andre gymnasier - men ofte føler sig ensomme, fordi de ikke følges med den samme klasse hele forløbet.


- unge, der er fascineret af sport og gerne vil dyrke meget af det. Og som måske har ønsker om på længere sigt at uddanne sig inden for idræts- eller sundhedsfagene.