Øv, øv, øv...: Efterårsvejr i resten af ugen

Frem med paraplyen og røjserne. De kommende dage bliver nemlig "efterårsagtige", fortæller DMI til TV 2/FYN.

Den vagthavende meteorolog, Steen Rasmussen, fortæller, at tirsdagen byder på op mod 18 grader, men onsdag vender vejret.

- Det bliver mere efterårsagtigt i de kommende dage med vind og blæst, siger meteorologen.

Han fortæller, at det først på onsdagen kan blive meget vådt.

- Der kan komme temmelig meget regn i morgen, siger Steen Rasmussen.

Resten af ugen vil være præget af regn og sol og med temperaturer på mellem 12 og 15 grader.

Oversigt

    Oversigt