Over 100 tip i sag om sexoverfald

Telefoner gløder hos Fyns Politi i sagen om overfald på skolepige på det østlige Fyn.

Politiet arbejder på flere fronter i forsøget på at fange den midaldrende mand, der nu to gange har overfaldet og misbrugt skolepiger på Fyn.

Torsdag eftermiddag har politiet taget imod over 100 tip fra borgere i sagen.

- Det er vi meget taknemmelige over, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen i en pressemeddelelse.

Med hunde har betjente været ude i området på Østfyn for at sikre spor i sagen, hvor den 10-årige pige i Refsvindinge blev tvunget ind i en rød bil.

Gerningsmanden forbrød sig mod hende og satte hende senere af igen.

Manden var iført en sort hue og en sort trøje, har offeret fortalt.

Meget mere har hun ikke kunnet sige, idet hendes øjne var dækket under overgrebet.

Både fra den nye sag og fra den første, som skete ved Øster Skerninge, har politiet sikret sig spor til en dna-undersøgelse.

Oversigt

    Oversigt