Overblik: Sådan rammer stormen Fyn

Fyns Politi forventer, at stormen kan få tagsten til at blæse ned, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Flere broer kan blive lukket for trafik.

Stormen Gorm rammer Fyn sidst på eftermiddagen. Der kan forventes vindstød af orkanstyrke fra vest, som kan medføre at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Broer kan blive lukket for trafik. TIC har meddelt, at vinden kan få indflydelse på flere broer, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Prognoserne er fra Fyns Politi klokken 11.50 er som følger:

Ny Lillebæltsbro: kørsel med vindfølsomme køretøjer frarådes fra ca. kl. 17 til kl. 20. Broen lukkes for vindfølsomme køretøjer ca. kl. 20- ca. kl. 21. Broen LUKKES HELT ca. kl. 21-23.

Gl. Lillebæltsbro. Lukkes for vindfølsomme køretøjer i løbet af eftermiddag og aften.

Svendborgsundbro. Lukkes for vindfølsomme køretøjer fra ca. kl. 19-00. Kan blive LUKKET HELT ca. ml. 22-23.

Langelandsbro. Lukkes for vindfølsomme køretøjer fra ca. kl. 1730-0000. Kan blive lukket helt ved ændret vindretning.

Storebæltsbro. Der er risiko for, at broen lukkes for lette køretøjer og / eller helt i tidsrummet fra ca. kl. 20-01.

- Det anbefales, at man kører mod sin destination udenfor Fyn, eller på Fyn, i god tid, så man ikke fanges i eventuel brolukning. Brolukning vil give trafikale udfordringer, hvorfor man bedes følge stormens udvikling, og vurdere, om det er nødvendigt at køre ud eller opholde sig udendørs, skriver Fyns Politi.

Har man effekter eller dyr udendørs, som kan lide skade i stormen bedes det sikres.

Der er hos Fyns Politi indkaldt ekstra personale på arbejde, der følger udviklingen løbende.  

 

Oversigt

    Oversigt