To overfald på 7 minutter

En 20-årig gerningsmand er anholdt efter at have overfaldet fem personer på syv minutter i Svendborg.

Det første overfald skete fredag aften kort efter klokken 22, hvor den 20-årige og en anden gerningsmand overfaldt en 19-årig svensk mand. Han blev slået i hovedet, og måtte herefter have syet sit øjenbryn.

Kort tid efter skete endnu et overfald, hvor tre gerningsmænd overfaldt en henholdsvis 18- og 21-årig mand. Begge mænd blev slået og sparket.

Politiet kørte herefter en tur i området sammen med den 18 og 21-årige. På turen rundt i området kunne de udpege den 20-årige som en af gerningsmændene. Han blev herefter anholdt og bragt til politistationen i Svendborg.
 
Da den 20-årige gerningsmand kom på stationen, blev han genkendt af svenskeren, som var blevet overfaldet tidligere på aftenen.

Den 20-årige er i forvejen kendt af politiet, og bliver lørdag fremsat i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt