-
En 26-årig mand blev natten til lørdag overfaldet af otte personer i Svendborgs natteliv. Offeret blev sparket og slået med en flaske eller et glas og måtte efterfølgende syes med 12 sting ved det ene øre.
Episoden fandt sted omkring kl. 02.20 i Gerritsgade i Svendborg ud for caféen Under Uret. Den 26-årige mand har forklaret, at han pludselig blev omringet af otte somaliere eller nogen, der lignede somaliere. I følge hans egen opfattelse uden grund.
Svendborg Politi efterlyser eventuelle vidner på tlf. 62 21 14 48