Blev overfaldet på j-dag af unge mænd med spark og slag

En mand blev overfaldet af en gruppe unge i Svendborg i forbindelse med j-dag. Politiet vil gerne i kontakt med vidner til voldsepisoden.

Fyns Politi har onsdag eftermiddag udsendt et tweet, hvor de efterlyser vidner til en voldsepisode i Svendborg. 

Overfaldet skete på j-dag - fredag den 1. november - omkring klokken 02.56 foran værtshuset Kahytten i Frederiksgade i Svendborg. 

Manden, der blev overfaldet, fik både slag og spark af flere yngre mænd, oplyser politiet. 

Fyns Politi vil meget gerne tale med vidner til episoden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

Oversigt

    Oversigt