I det fynske folks tjeneste

Overfaldet i Overgade

En 40-årig mand blev natten til lørdag udsat for tilfældig vold, da han var på vej hjem efter en bytur.

Manden var på vej hjem ad Overgade i Odense, da han skulle passere en gruppe på 6-7 mennesker, der stod på fortorvet.

Da han gik forbi, fik han uden varsel en albue direkte op i hovedet fra en af mændene i gruppen. Slaget ramte ham ved øjenbrynet, der gik hul, og der fossede blod ud i hele hans ansigt, så han mistede orienteringen.

Da han vendte sig om mod gruppen begyndte flere at slå ud efter ham. Det lykkedes ham at flygte og tilkalde politiet. Kort efter lykkedes det politiet at opspore gruppen, og få identificeret voldsmanden.

Den 20-årige mand blev anholdt, og er nu til afhøring hos Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip