I det fynske folks tjeneste

Overfaldet med flaske

En 21-årig mand fra Svendborg fik en dyb flænge i hovedet, da han kort eftermidnat fik en flaske i hovedet i Svendborg.

Voldsepisoden fandt sted i Vestergade klokken 0.45. Den 18-årige kastede sig tilsyneladende uprovokeret og umotiveret over den 21-årige med en flaske.

Først blev han slået i hovedet, og efterfølgende blev han snittet - formentlig med den smadrede flaske - så han fik en dyb flænge over øjenbrynet. Han blev kørt til behandling på skadestuen.

Den 18-årige overfaldsmand blev anholdt, og vil lørdag klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for det der hedder kvalificeret vold. Politiet kender ikke den 18-årige i forvejen.

Ved du noget? Så send os et tip