Overfaldet med flaske i Kongens Have

En ung mand blev sent torsdag aften slået ned bagfra med en flaske i Kongens Have i Odense.

-

En ung mand blev sent torsdag aften slået ned bagfra med en flaske i Kongens Have i Odense.

Overfaldet skete kl. 21.20, da den 23-årige mand var på vej gennem haven. Han var ved at sende en sms-besked, da han observerede, at to mænd fulgte efter ham.

Den ene mand gik pludselig ind foran ham, og samtidig fik han smadret en tom flaske i baghovedet.  Derefter hørte han, at der blev smadret en anden flaske mod jorden.

Den 23-årige kom dog hurtigt på benene, og løb mod Odense Banegårdcenter. Voldsmændene fulgte efter ham, men da han løb ind i centret opgav de forfølgelsen.

Den 23-årige mand havde aldrig set de to mænd før, og han har ingen formodning om årsagen til overfaldet.

De to mænd var omkring 20 år, havde mellemblond kort hår og var iført mørkt tøj.

Oversigt

    Oversigt