Overfaldsmænd jagtet af politiet

Fyns Politi anholdte mandag eftermiddag en mand for et overfald begået tidligere på dagen. Anholdelsen skete efter en vild jagt gennem Odense centrum.

Jagten på overfaldsmanden gik rundt om Odense Banegård Center, efter at politiet havde fået besked om et knivoverfald på en mand i Slotsgade i Odense centrum.

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, til TV 2/FYN.

Politiet eftersatte gerningsmændende gennem Kongens Have og ind i banegårdscenteret, hvor det lykkedes to af de tre overfaldsmænd at forsvinde ind i en taxa.

Taxaen blev sporet til Fyrreparken i Vollsmose, hvor Fyns Politi anholdte en 21-årig mand for medvirken til overfaldet i Slotsgade. Den anholdte sidder nu til videre afhøring. Desuden har politiet en del vidner i sagen.

Først kom politibiler med fuld udrykning forbi banegården, og kort efter kom to mænd løbende over Østre Stationsvej og ind i banegårdscentret.
Derefter kom endnu en mand løbende i høj fart ind i centeret.

To af mændende kom ud på den anden side af banegården, hvor de tog en taxa mod Vollsmose. Men den tredje mand nåede ikke så langt. Fyns Politi indhentede og anholdte ham, og han formodes at være en del af overfaldet i Slotsgade.

Oversigt

    Oversigt