I det fynske folks tjeneste

Overfyldte arrester fører til vold

07:25

John Hansen er en af de fængselsbetjente, der føler, at arbejdsmiljøet i Odense Arrest er truet

1 af 3

Vold og trusler om vold er en del af dagligdagen for de ansatte i de fynske arresthuse. Det skyldes blandt andet, at belægningen i arresterne er på over 100 %. 

Arbejdsmiljøet i arresterne er truet. Der er nemlig alt for mange indsatte i arresthusene på Fyn.

De tre fynske arresthuse har alle overbelægning. Arresthuset i Svendborg har en belægningsprocent på 105, mens den er på 104 i arresthuset i Assens. Også i Odense er der overfyldt - her er belægningsprocenten på 103.

- Det er fordi, politiet har fået tilført ressourcer, så de kan opklare flere forbrydelser. Det er selvfølgelig fint, men kriminalforsorgen har ikke fået tilført tilsvarende flere penge. Så når politiet får fat på flere bandemedlemmer, og vi ikke har flere ressourcer, så må det jo gå galt, siger Frits Christensen, der er arrestforvarer i Odense.

Løsning trækker ud

Overbelægningen afspejler sig i statistikken over hvor mange trusler og øretæver de indsatte deler ud til de ansatte.

På landsplan blev 338 ansatte udsat for trusler og vold i 2007. Det tal er i 2009 steget med knap 30 procent til 437 tilfælde af vold og trusler.

- Jeg er ikke tilfreds med situationen, fordi det er belastende for både fanger, politiet og vores personale, siger William Rentzmann, der er direktør for Kriminalforsorgen.

Men selvom han erkender, at der er et problem, kommer han ikke de fynske arrester til undsætning.

- Det er ikke noget, vi selv kan løse. Det er en politisk løsning, og den er dyr. Lige nu afventer vi en analyse, som regeringen har bestilt, siger William Rentzmann til TV 2/FYN.

Her kan du finde gode råd til hvordan du undgår vold på jobbet

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.