I det fynske folks tjeneste

Overhaling gik galt på Svendborgmotorvejen

En bil røg om på siden, da den onsdag morgen overhalede en lastbil på Svendborgmotorvejen ved Ringe. Føreren slap uden skader.

Bilen var i gang med en overhaling af en lastbil, men trak for tidligt ind, og ramte derved lastbilen. Bilisten mistede herredømmet og bilen røg om på siden og havnede i midterrabaten.

Ulykken skabte lange køer i retning mod Svendborg, men Falck fik hurtigt bugseret den forulykkede bil ind i nødsporet.

Bilisten kom i følge vagthavende ved Fyns Politi ikke til skade ved ulykken.

Ved du noget? Så send os et tip