I det fynske folks tjeneste

Overhalingsforbud bliver permanent

Forsøg med forbud mod at lastbiler overhaler på den fynske motorvej bliver gjort permanent.

Det drejer sig om 49 kilometer fra Tietgenbyen ved Odense til Midddelfart.

Her har der i nogen tid været forsøg med overhalingsforbud for lastbiler i myldretiden på hverdage fra klokken 06.00 til 09.00 og igen fra 15.00 til 18.00.

Nu har transportminister Henrik Dam Kristensen besluttet at gøre det permanent efter indstilling fra Vejdirektoratet.

Tre jyske og et sjællandsk forsøg bliver også permanent.

Vejdirektoratets målinger viser, at forbuddet beskytter bilister imod at hænge fast i kø på grund af langsomt overhalende lastbiler.

En måling blandt trafikanterne viser, at 93% af bilisterne støtter forbuddet og det samme gælder 81% af lastvognschaufførerne.

Ved du noget? Så send os et tip