I det fynske folks tjeneste

Overhalingsforbud virker

Efter tre måneder med overhalingsforbud på fire strækninger på motorvejen over Fyn vurderer Færdselspolitiet forsøget som en succes.

-

Efter tre måneder med overhalingsforbud på fire strækninger på motorvejen over Fyn vurderer Færdselspolitiet forsøget som en succes.


\"Min vurdering er, at det virker godt. Der er meget få, der overtræder forbudet\", siger vicepolitiinspektør Peder Pedersen fra Færdselspolitiet.


Siden 1. maj har det været forbudt for lastbiler, busser og biler med campingvogne at overhale på fire strækninger over Fyn. Samtidig har lastbilerne fået lov til at køre 80 km/t.


Trafikken glider bedre


Færdselspolitiet har fulgt forsøget tæt og mener, at trafikken glider bedre nu. Politiet har også på fornemmelsen, at vognmandsbranchen er tilfreds med forsøget, som skal vare i to år.


\"Selvfølgelig kan der opstå køer af lastbiler på slutningen af den strækning, hvor der ikke må overhales, men så kan de overhale hinanden umiddelbart efter. Det er jo på steder, hvor det er vurderet, at overhalningerne kan ske, uden at det er til fare for andre\", siger Peder Pedersen.