Overlæge revser ryger-forældre

Det er en skandale. Så kontant udtrykker administrerende overlæge på OUH, Arne Høst sig om børnefamiliernes rygevaner. Han er harm over, at der i 56 procent af danske børnefamilier hvor mor eller far ryger - dagligt bliver røget i hjemmet.

Forældre ved det godt

- Passiv rygning er en meget væsentlig årsag til sygdomme hos små børn. Derfor er det vigtigt, at de slet ikke udsættes for tobaksrøg. I modsætning til voksne kan de ikke selv fjerne sig fra tobaksrøgen, siger Arne Høst.

Hans skarpe reaktion kommer efter firmaet Interresearch har lavet en ny undersøgelse om forældres rygervaner for Astma-Allergi Forbundet.

Undersøgelsen viser at langt de fleste forældre godt er klar over at passiv rygning er sundhedsfarligt. Alligevel holder mange af dem sig tilbage, når det gælder om at skodde smøgen i hjemmet.

Flere sygdomme

Ialt 1164 børnefamilier, hvor mindst een af forældrene ryger, har deltaget i undersøgelsen.

Passiv rygning kan give små børn astmatisk bronkitis, astma, luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse.

Oversigt

    Oversigt