Overlæs på lastbiler

Rigspolitiets færdselsafdeling var torsdag på jagt efter syndere bag rattet i lastbilstog. 19 rapporter blev det til - en del drejede sig om overlæs, mens der ikke var problemer med køre/hvile-tiderne.

I løbet af formiddagen og først på eftermiddagen torsdag blev der skrevet 19 rapporter over de lastvognstog, der blev trukket til side på den fynske motorvej ved Nr. Aaby.

Overlæs og for lange

I seks tilfælde drejede det sig om overlæs, hvilket kan udløse endog meget store bøder. I tre tilfælde drejede det sig om, at vogntogene var for lange, og her måtte lastbilerne ikke køre videre.

Til færdselspolitiets overraskelse var der ikke i eet eneste tilfælde problemer med køre/hviletid, hvilket ellers altid var tilfældet for blot et par år siden. Her tyder det på, at den gentagne kontrol af lastbiler - og ofte store bøder - har givet pote.

Oversigt

    Oversigt