Overraskede indbrudstyv i stjålet bil

En indbrudstyv i en stjålet bil blev onsdag formiddag opdaget i færd med at begå indbrud i et hus i Ny Stenderup. Indbrudstyven blev opdaget af beboerens far, der tilfældigt kom forbi og opdagede en ukendt rød bil i indkørslen.

-

Da faren stoppede kom en mand ud fra huset. Han udbrød at han var gået forkert og forsvandt fra stedet.

Senere kunne faren konstatere, at der var knust en rude i entredøren og at manden havde været inde i huset.

Hvorvidt der er blevet stjålet noget ved politiet endnu ikke. Den røde bil viste sig at være stjålet i Svendborg.

Manden beskrives som 20 til 30 år, cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning.

Oversigt

    Oversigt