Overraskelse: Tårne på Nyborg Slot var firkantede

Århundreders misforståelser skal nu rettes op. Nyborg Slot var mere kantet end hidtil antaget, det viser nye udgravninger.

Nyborg Slot var mere kantet og bombastisk end hidtil antaget. Nye udgravninger viser, at begge hjørnetårne i ringmurens facade mod byen var firkantede. Det fortæller Nyborg Slot på deres hjemmeside.

- Indtil for et år siden troede vi fejlagtigt, at alle slottets hjørnetårne var runde. Det viser sig nu at være forkert. Slottets østlige facade havde nemlig et langt mere kantet og bombastisk udtryk med to firkantede hjørnetårne i den mægtige ringmur, fortæller afdelingsleder og arkæolog Claus Frederik Sørensen.

Fandt rester af firkantet tårn

I efteråret 2016 fandt arkæologerne resterne af et stort firkantet tårn på otte gange otte meter i det nordvestlige hjørne af slottets oprindelige ringmur.

I middelalderen var det borgens store fæstningstårn. Det brændte først i 1300-årene, og blev det erstattet af det nuværende vagttårn.

Og nu viser nye udgravninger, at også slottets sydøstlige hjørnetårn også var firkantet. Her har man nemlig fundet et stort, kraftigt fundament, der kan dateres helt tilbage til borgens oprindelse i starten af 1200-tallet.

En tegning fra 1659 bekræfter de nye arkæologiske fund. Her ses det sydøstlige hjørnetårn med linjer, der viser murhjørner og taghjørner.
En tegning fra 1659 bekræfter de nye arkæologiske fund. Her ses det sydøstlige hjørnetårn med linjer, der viser murhjørner og taghjørner.
Foto: Nyborg Slot

Tegning fra svenskekrigene

Ideen om at slottet havde fire runde hjørnetårne stammer fra en række byplaner fra 1600-tallet.

Men der findes tegninger fra 1600-tallet, der viser at de vestlige hjørnetårnene sandsynligvis været firkantede.

Ombord på et hollandsk skib under svenskekrigene tegnede en officer i 1659 et billede af Nyborg set fra søsiden med blik ind til Nyborg Slot. På tegningen ses det sydøstlige hjørnetårn tydeligt med skarpe linjer, der markerer murhjørner og taghjørner.

- Den nye viden om slottets facade mod torvet og byen stemmer godt overens med det udtryk, som den nye del af slottet vil få, skriver Nyborg Slot.

Oversigt

    Oversigt