Overskud i Energi Fyn

Det forbrugerejede fynske energiselskab kom ud af regnskabsåret 2012 med et overskud på 145 millioner kroner før skat. Energi Fyn tjener blandt andet gode penge på gadebelysning, elbiler og vindmøller.

Årsregnskabet blev tirsdag godkendt på selskabet repræsentantskabsmøde. Det viser et overskud på 177 millioner kroner før skat, og 145 millioner kroner efter skat.

- 2012 har været et godt år for Energi Fyn, hvilket det præsenterede resultat også afspejler. Vores økonomiske og strategiske fundament er i årets løb blevet styrket, og det er min vurdering, at vi står godt rustet til at møde fremtiden. Det er der også brug for, da vi i tiden fremover vil stå over for store forandringer i markedet, ikke mindst med implementeringen af en engrosmodel og en ny energipolitisk aftale, siger koncernchef Bent Agerholm.

I følge Energi Fyn er resultat en følge af den økonomiske kurs, som Energi Fyn-koncernen de seneste år har fulgt. Samtidig har selskabet investeret i en række nye forretningsområder.

- I tilknytning til vores elnet hører naturligt vores gadelysaktiviteter, og derfor er det en stor glæde, at vi i årets løb har formået at styrke vores aktiviteter inden for det område - ikke mindst med indgåelsen af nye gadelysaftaler i såvel Faaborg-Midtfyn Kommune som i Nordfyns Kommune gældende for en 15-årig periode, siger koncernchefen.

Derudover er Energi Fyn reddet med på den grønne bølge med flere forskellige indsatser.

- Det er en del af Energi Fyns mission at deltage aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem, og vi ser det som en naturlig del af vores forretningsgrundlag at gøre en forskel inden for vores felt. Det har blandt andet betydet, at vi har engageret os i opførelsen af flere vindmøller på Fyn, i salget af varmepumper i tæt samarbejde med de fynske installatører og i udbredelsen af elbiler, siger Bent Agerholm.

Oversigt

    Oversigt