Overskud i kassen på OUH

OUH forventer at få et overskud på 23 millioner kroner for året 2011. Overskuddet bliver på 22,5 millioner kroner på OUH Odense Universitetshospital og 0,5 millioner på OUH Svendborg Sygehus.

Der er en række regnskabsmæssige reguleringer, blandt andet aktivitetsafregning, der kan ændre på den konkrete størrelse af overskuddet, oplyser OUH.

- Overskuddet er et resultat af, at alle - ledere på alle niveauer og medarbejdere - har ydet et målrettet arbejde for at rette op på økonomien, forklarer administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund.

I 2011 har OUH haft en betydelig stigning i aktiviteten og dermed en større indtjening. Dette har også bidraget til det positive resultat.

Oversigt

    Oversigt