I det fynske folks tjeneste

Kun sol enkelte steder: Overskyet og grå 1. maj på Fyn

Onsdagsvejret bliver en stor del af dagen en overskyet fornøjelse langt de fleste steder.

Den første dag i maj bliver en overskyet affære de fleste steder på Fyn.

Der venter en mest af alt skyet og diset start på 1. maj over Fyn. Temperaturen ligger fra morgenstunden på otte-ni grader, så det er ganske lun luft fra Nordsøen, der er blæst ind over Fyn i løbet af natten.

- Men der er en lille smule vind fra vest. Der står en jævn vind ind, og det vil der gøre dagen igennem, siger TV 2 Vejrets Andreas Nyholm.

Formiddagen vil mange steder forblive grå og overskyet, men ifølge vejrværten er der meget, der tyder på, at det bryder op sidst på formiddagen.

Læs også Klokken 12 hyler sirenerne: Men varsler om alvorlig fare når ikke hver femte borger

- Ud på eftermiddagen kan vi godt se lidt sol fra Bogense og ned over Odense og Nyborg – og måske en 14-15 grader, siger Andreas Nyholm.

Usikker prognose

Mens den nordlige del af øen altså kan få sol, så forbliver det med stor sandsynlighed mere skyet på det sydvestlige Fyn.

Vejrværten tager dog et ganske stort forbehold for TV 2 Vejrets bud på onsdagens fynske vejr.

- Hvor skarp den her prognose er, og om den holder, det kan jeg ikke sige med garanti.

- Men der er i hvert fald gode chancer for, at solen trods alt kommer igennem. Men ud på aftenen kommer skyerne altså tilbage, siger Andreas Nyholm

00:45

Se onsdagens tidlige vejrudsigt med Andreas Nyholm.

Luk video