Overvældende interesse for selvkørende lastbiler

Motorvejsbroer i Danmark har i dag været fyldt med nysgerrige, som vil se de selvkørende lastbiler.

Omkring middag holdt de selvkørende lastbiler pause ved rastepladsen Kildbjerg på Fyn og her mødte mange nysgerrige op for at se, hvordan sådan en tonstung maskine kan køre af sig selv. 

Siden turen startede i morges ved Ollebo nær Malmø har motorvejsbroerne på ruten gennem Danmark været fyldt med nysgerrige mennesker som med egne øjne ville se den selvkørende konvoj. 

- Det kommer fuldstændig bag på os, at interessen har været så stor, siger Andreas Egense, afdelingsleder ved vejdirektoratet. 

Andreas Egense melder ellers om, at kørslen er forløbet uden problemer indtil videre. 

På rastepladsen Kildebjerg er cirka 50 mennesker mødt op, særligt folk fra vognmandsbrachen og forskellige uddannelser. 

Lastbilerne kørte videre klokken 13, hvor de satte kurs mod Tyskland. 

 

 

Oversigt

    Oversigt