Bilkøen vokser på Vestfyn: - Overvej at tage en færge

Bilkøerne på motorvejen ved Middelfart bliver stadig længere. Fyns Politi opfordrer bilister til at overveje at tage en færge.

Opdatering
Clock25. aug 2019, kl. 16:02
Der er lige nu 2 spor farbare pga. et miljøarbejde efter oliespild. Man må regne med ca 20 minutters ekstra rejsetid, skriver Vejdirektoratet klokken 15.

Søndag middag stiger presset på trafikken på Fynske Motorvej ved Middelfart som følgerne af et uheld med en væltet tankbil lørdag. Fyns Politi opfordrer bilister til at overveje at tage en færge, hvis de skal fra Jylland til Sjælland.

Vejdirektoratet oplyser, at der søndag kun er ét spor farbart i østgående retning mellem afkørsel 58a og 58b ved Middelfart.

Sådan var situationen kort for middag søndag. Bilkøerne strækker sig over Ny Lillebæltsbro og et stykke ind i Jylland.
Sådan var situationen kort for middag søndag. Bilkøerne strækker sig over Ny Lillebæltsbro og et stykke ind i Jylland.
Foto: trafikinfo.dk

- Der er glatføre på grund af oliespild i forbindelse med et uheld i går. Afspærringen forventes tidligst fjernet i løbet af formiddagen, skriver Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet skriver på Trafikinfo.dk, at personbiler med fordel kan benytte alternativ rute via frakørsel 58b til Rute 161 og køre på ved tilkørsel 58a eller 57.

Strækningen blev lukket lørdag morgen, hvilket medførte voldsom kødannelse og store forsinkelser.

Anhænger med diesel væltede

Lukningen skyldtes et uheld lørdag morgen, hvor en anhænger til lastbil med dieselolie væltede, så der fossede diesel ud på motorvejen.

Politi og redningsmandskab arbejdede dagen igennem på stedet med at suge dielselolien op fra vejen og fjerne jord forurenet med dielselolie. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt