P-bøder på OUH annulleres

Måneders kamp har givet resultat. OUH annullerer nu de parkeringsbøder der er givet på grund af dårlig afmærkning.

137 utilfredse fynboer har meldt sig i den gruppe, der forsøger at få OUH til at annullere de p-bøder, de har fået på sygehusets parkeringsplads. Tirsdag mødtes protest-gruppen med ledelsen.

Protestgruppen med tidligere Søndersø-borgmester Erik Hansen i spidsen mødte op med kravet om, alle bøder skulle eftergives.

Og det blev de.

- Jeg er glad for udgangen, men det har været en urimlig måde p-kontrollen har fungeret på, siger Erik Hansen til TV 2/FYN oven på mødet.

Fremover vil der først blive givet bøder for at parkere uden for p-båsene, når de er blevet mærket ordenligt op.

I følge aktionsgruppen er det ikke kun personer på deres liste, der nu kan få bøderne eftergivet - det gælder alle, der har fået p-bøder for at have parkeret uden for båsene. 

Oversigt

    Oversigt