I det fynske folks tjeneste

P-kaos ved OUH: iPad kunne spare os for bøvl

Nyt OUH-projekt skal hjælpe ældre med at komme i kontakt med lægen via tablet eller pc.

00:18

Ægteparret Flemming og Helen Larsen bruger hver gang i nærheden af tre kvartér, når de skal møde op på OUH.

Det er manden Flemming, der er syg. Han har bl.a. fået en ny pacemaker.

- Det er meget besværligt hver gang, selv om vi kun bor 10 minutter fra sygehuset, og nogen gange må jeg blive sat af, mens min hustru leder videre. Hun kommer så løbende senere, når hun har fundet en p-plads, fortæller Flemming Larsen.

Læs også Findes overalt: Er dit barn udsat for hormonfarlige stoffer?

Det kunne være meget lettere, hvis de kunne blive hjemme og i god ro og mag kunne tale med en læge via ipad'en, og den mulighed får de måske i fremtiden.

Et nyt projekt, der deltager i konkurrencen Et sundere Fyn, vil være med til at hjælpe fremtidens ældre patienter.

Det skal ske ved, at lægen taler med patienterne tilknyttet geriatrisk afdeling og ambulatorium via en tablet - såkaldt telemedicin.

De kommende år vil antallet af over 80-årige stige med 100 procent.

Det betyder, at langt flere patienter får besvær med at transportere sig fra bopælen ind på sygehuset, fordi de er dårligt gående, eller fordi det simpelthen er svært at finde en parkeringsplads.

Og her kan telemedicin altså være et alternativ.