På camping med tyvekoster

Fladskærmstv, guldsmykker, golfkøller, gps'er og bærbare pc'er. Det bliver svært for tre litauere at forklare, at det var deres egen bagage, de havde med på camping. 

Tirsdag aften anholdt Fyns Politi tre litauere på campingpladsen Grønnehave ved Nyborg. De havde bilen fuld af tyvekoster.

Et vidne observerede ved 18-tiden at nogle mænd omlæssede diverse genstande til en litauisk indregistreret bil på en vej i området. Vidnet fulgte efter litauerne til campingpladsen og kontaktede politiet, der anholdte mændene.

De tre mænd, der er mellem 18 og 30 år blev alle varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Oversigt

    Oversigt