På shopping kun i g-streng

Tre unge mænd havde taget lidt usædvanligt tøj på, da de fredag aften var ude at handle i Rosengårdcentret.

I ført G-streng og intet andet gik de tre mænd på 22, 22 og 24 år rundt i indkøbsgaderne i centret omkring klokken halvotte fredag aften. Flere kunder fandt påklædningen så besynderlig, at de valgte at tilkalde ordensmagten.

Heller ikke Fyns Politi fandt, at de tre unge mænd havde den rette påklædning på til shopping, og valgte at tage de letpåklædte mænd en tur med på stationen.

To af mændene kommer fra Lyngby ved København og den tredje fra Sønderborg. Fyns Politi ved ikke hvorfor mændende var ude at handle i G-streng, men formoder at der var tale om et væddemål.

De tre mænd er nu blevet løsladt igen.

Oversigt

    Oversigt