I det fynske folks tjeneste

På værtshus med startpistol

En servitrice på restaurant Ørkild i Svendborg blev fredag aften bekymret, fordi en gæst havde en pistollignende genstand i bæltet.

Hun alarmerede derfor politiet, som sendte en patrulje afsted omkring kl. 21.30.

Det viste sig at manden havde en startpistol med sig, og den er lige så forbudt at gå rundt med som et virkeligt våben.

Han bliver sigtet for overtrædelse af både våbenloven og restaurantloven, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.