I det fynske folks tjeneste

På Mulernes kan man feste uden en kæp i øret: Kan du? Test dig selv

På Mulernes Legatskole har man for andet år i træk holdt morgenfest uden alkohol. Initiativet skal sætte fokus på unges alkoholvaner.

01:11

Da Mulernes Legatskole sidste år holdt morgenfest gik pengene fra salget af kaffe, juice og croissanter til Knæk Cancer.

Gymnasietiden er for mange, foruden skolearbejdet, kendetegnet ved fester, og til fest hører for mange alkohol. 

På Mulernes Legatskole forsøger man i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse at ændre de unges vaner. Skolen holdt for andet år i træk en morgenfest før skolestart og helt uden alkohol.

De unge herhjemme har i flere år været og er stadig europamestre i druk. Udviklingen er dog ved at vende. En rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at fire ud af fem unge mellem 15-25 år ikke drikker sig fulde hver weekend.

Læs også Sådan gør de på Mulernes: Morgenfest klokken 7

På Mulernes Legatskole holder de før skolestart morgenfester uden alkohol. Foto: Morten Valkær

Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, siger, at mange unge har et fornuftigt forhold til alkohol.

- Der er flere uddannelsesinstitutioner, som har taget ansvar på alkoholområdet. Det er også min fornemmelse, at forældrene er kommet mere på banen. De er mere opmærksomme på deres børns forhold til alkohol, siger han til DR.

Alkohol til andre fester

De unge på Mulernes Legatskole har dog ikke givet helt slip på alkoholen og dens virkning.

- Hvis jeg er sammen med venner, pifter alkohol stemningen op, og det hjælper også, hvis man skal snakke seriøst, siger 19-årige Rosa Jensen, der er elev på Mulernes Legatskole.

Kan du gå til fest uden at få en kæp i øret?

Kan du ikke se quizzen, så klik her?