I det fynske folks tjeneste

Påkører kvinde: Afmonterer nummerplade og stikker af

00:48

En kvinde blev natten til søndag torpederet i et kryds i Odense. Føreren af den anden bil afmonterede nummerpladen og stak af.

En 32-årig kvinde kørte lørdag aften klokken 23.25 over for grønt lys i krydset ved Kertemindevej og Ejbygade i Odense.

Pludselig fra den ene side, over for rødt lys, torpederede en mand i en sølvgrå bil ind kvindens bil med omkring 80 kilometer i timen.

Straks efter påkørslen, skulle man tro, at føreren af den sølvgrå bil ville hjælpe den påkørte bilist. Men ikke denne unge mand.

- Den unge mand, der kørte ind i kvinden, stiger ud af bilen og afmonterede nummerpladsen. Herefter stikker han af, sammen med andre, der var i bilen. Bilen lod han stå, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen.

Kvinden i den påkørte bil slog hovedet ved uheldet og punkterede en lunge. 

Politiet søger vidner til episoden, der har set den mandlige fører af den sølvgrå bil. Politiet kan kontaktes på tlf. 114

Ved du noget? Så send os et tip