I det fynske folks tjeneste

Påsat brand: Politiet får tips om larmende knallerter

Fyns Politi har fået flere henvendelser fra borgere i sagen om den påsatte brand i Dyrup mandag aften.

1 af 3

Det er flere tips fra folk, der har set eller kender nogen med en larmende knallert. Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

- De sager bliver nu samlet og sendt videre til efterforskningen, hvor de vil blive gennemgået, fortæller Kim Munksgaard.

Politiet er særligt interesseret i knallerten, fordi et vidne fortalte, at hun så og ikke mindst hørte en knallert køre ved stien langs LET-KØB på Ranunkelvænget kort tid inden branden.

Den påsatte brand mandag aften er bare endnu én i striben af påsatte brande i Odense. Og det er anden gang at LET-KØB i Dyrup har været udsat for brand.