I det fynske folks tjeneste

Påsat brand: Satte ild til flyttefirma

Ukendte gerningsmænd forsøgte onsdag aften at sætte ild til virksomheden 3X34 i Odense. Brandvæsenet nåede at slukke ilden, inden den fik ordentligt fat.

00:38

1 af 2

Fyns Politi fik klokken 21.42 onsdag aften en melding om ild i flytte- og transportvirksomheden 3X34 på Peder Wessels Vej i Odense.

- Ukendte personer havde samlet en række genstande i en bunke under et halvtag og sat ild til dem, siger vagtchef Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi.

Gerningsmændene havde klippet hul i hegnet og stablet en affaldscontainer, en knallert, en havestol og nogle paller sammen i et hjørne under halvtaget.

Brandvæsenet ankom og nåede at få bugt med flammerne, inden de fik rigtigt fat i bygningen.

- Men røgen nåede ind under halvtaget, og kontorerne er godt sodet til, siger vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke oplyse, om der er overvågningsbilleder af gerningsmændene.