I det fynske folks tjeneste

Påsatte brande: Ejer af dunk har meldt sig

Dunk sat i forbindelse med brandstifter blev stjålet fra carport i Dalum i december

02:20

1 af 2

Fyns Politi har fundet ejeren af den dunk, der er blevet sat i forbindelse med den odenseanske brandstifter.  Dunken forsvandt 1. december fra en carport på Carl Bagges Alle, der ligger lige bag ved Bondestuen, der brændte ned to dag før jul. Det oplyser efterforskningsleder Henrik Justesen.

- Manden har fået fjernet en dunk magen til, hvor der også var skrevet på, fortæller Henrik Justesen.

Manden er først blevet opmærksom på, at det kunne være hans dunk efter branden på Bondestuen, og han tog derfor først kontakt til politiet sidste weekend.

Der er imidlertid ikke megen håb for, at det kommer til at betyde et gennembrud i sagen, da der ikke er fundet spor på dunken, og den er stjålet fra et frit tilgængeligt område, hvor der heller i forventes at kunne findes nogen spor.

Ud over dunken er det stilnet af med henvendelser, og politiet arbejder videre med nogle af de navngivne mistænkte i sagen.