Påvirket ung mand kørte galt efter politijagt

En biljagt med høj hastighed udspillede sig natten til fredag i Vissenbjerg. Ung mand påvirket af stoffer kørte galt.

En patruljevogn ville natten til fredag gerne tale med en bilist i Vissenbjerg, men chaufføren standsede ikke, og det satte gang i en politijagt, der foregik med høj hastighed.

Biljagten endte, da manden kørte galt i krydset ved Ladegårdsskov og Aarupvej syd for Vissenbjerg. 

- Her løber han tør for asfalt og kører ud på en mark, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Herefter kunne Fyns Politi anholde manden.

Der er tale om en mand i 20'erne fra Vestfyn, som var påvirket af euforiserende stoffer.

Han vil fredag formiddag blive afhørt af politiet omkring en række sigtelser.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt