I det fynske folks tjeneste

Pædagog-strejke i Odense fra mandag

Et overvældende flertal af pædagogerne i BUPL stemte nej til overenskomst-forslag. 17.126 børn i Odense står uden pasning fra mandag.

Det betyder, at pædagogerne i Odense går i konflikt fra mandag.

Et overvældende flertal af pædagogerne i BUPL stemte nej til overenskomstforslag. 61 procent stemte nej. Dermed begynder en
strejke på mandag i 15 kommuner landet over - cirka 121.963 børn vil blive ramt af strejken.

Det var en skuffet Henning Pedersen, formand for BUPL, som offentliggjorde afstemningsresultatet i Forligsinstittutionen.

Orientering fra Odense Kommune:

Daginstitutioner og skolefritidsordninger.
Da der hverken vil være ledere eller pædagoger i vores børnehuse/skolefritidsordninger har vi desværre ikke mulighed for at tilbyde pasning fra mandag den 19. maj 2008 og så længe strejken løber.
 
Vi er klar over, at det medfører store problemer for forældrene, uanset at det er en lovligt varslet konflikt. Vi vil ikke kunne tilbyde forsvarlig pasning i børnehusene/skolefritidsordningerne da ca. 70-75% af medarbejderne er i strejke, og der er derfor desværre ikke noget vi kan gøre for at afhjælpe pasningsproblemerne.
 
Fritids- og ungdomssklubber.
Hovedparten af klubberne i Odense er også omfattet af konflikten på pædagogområdet, dog er folkeoplysningsklubberne (private klubber) ikke omfattet af konflikten og har åben efter deres normale åbningstider -  se listen her. 
 
Specielbørnehaven Platanhaven.
Platanhaven lukker, men der vil være mulighed for ergo/fysiobehandling, såfremt forældrene selv bistår.