Pædagoger går i arbejde igen

De strejkende pædagoger i Assens har besluttet at genoptage arbejdet i morgen klokken 8. Men kan ikke love, at der ikke kommer flere arbejdsnedlæggelser.

-

De strejkende pædagoger i Assens har besluttet at genoptage arbejdet i morgen klokken 8. Men kan ikke love, at der ikke kommer flere arbejdsnedlæggelser.

Siden fredag har pædagogerne nedlagt arbejdet i protest mod at Assens Kommune har opsagt en normeringsaftale.

Mandag mødtes de strejkende til fællesmøde, hvor det blev besluttet at gå i arbejde igen, fordi Assens Kommune har tilbudt at forhandle.

Forhandlingerne skal fremlægges på et medlemsmøde tirsdag aften, hvor pædagogerne så vil tage stilling til om resultatet er tilfredsstillende, eller om de vil nedlægge arbejdet igen.

Oversigt

    Oversigt