Pædagoger i Assens raser

Vi har en borgmester, der lovede daginstitutionerne ro til at fordybe sig i deres arbejde. Samme borgmester bebuder nu besparelser på hele børneområdet. Hvor er troværdigheden henne?

-

Vi har en borgmester, der lovede daginstitutionerne ro til at fordybe sig i deres arbejde. Samme borgmester bebuder nu besparelser på hele børneområdet. Hvor er troværdigheden henne?

Sådan skriver tillidsfolk og personale på skolefritidsordninger og børnehaver i Assens i et åbent brev til borgmester Hans Ole Hansen.

Vrede og utryghed
Det åbne brev kommer efter at pædagoger og medhjælpere i Assens holdt fagligt møde torsdag.

De er vrede og utrygge, fordi fire ud af seks daginstitutionsledere havde fået besked på at komme med forslag til besparelser uden at medarbejderne var orienteret. Det betragter medarbejderne som et brud på kommunens egne, demokratiske procedurer.

I skolefritidsordningerne er normeringsaftalerne allerede opsagt pr. 1. august, og pædagogerne frygter det samme snart sker i børnehaverne.

De ser det som udtryk for at kommunen vil gennemføre fyringer meget hurtigt, og at der er flere besparelser i vente.

Oversigt

    Oversigt