Pædagoger: Man stjæler ikke fra børn

"Man stjæler ikke fra børn". Det var budskabet, da omkring 50 pædagoger i Svendborg lørdag formiddag demonstrerede mod kommunen.

Landets kommuner har fået 500 millioner kroner til at forbedre kvaliteten i dagsinstitutionerne. Men af de 4,8 millioner kroner Svendborg Kommune har fået, er kun de to millioner gået til børneområdet.

Derfor var omkring 50 rødklædte pædagoger lørdag samlet til demonstration på Centrumpladsen i Svendborg for at protestere mod kommunens brug af pengene.

- Det er for ringe, at pengene ikke bliver brugt til det formål, de er bevilget til. Det går ud over børnene, og det er ikke rimeligt, siger Susanne Gustenhoff, der er fællestillidsrepræstant for BUPL i Svendborg Kommune.

Millionerne er blevet givet som et bloktilskud, og Svendborg Kommune har i lighed med flertallet af kommuner brugt en del af midlerne til andre formål.

I følge borgmester Curt Sørensen har Svendborg Kommune brugt mere af tilskuddet end andre kommuner på at hæve niveauet for børnepasningen.

Oversigt

    Oversigt