Pædagogstrejke slut

Pædagogerne i Odense Kommune besluttede torsdag at gå i arbejde igen efter 13 dages strejke. Forældrenes opfordring til at gå i arbejde blev udslagsgivende.

-

Pædagogerne i Odense Kommune besluttede torsdag at gå i arbejde igen efter 13 dages strejke. Forældrenes opfordring til at gå i arbejde blev udslagsgivende.

Et overvældende flertal af de pædagoger, der deltog i et møde i Marienlystcentret torsdag formiddag, stemte for at gå i arbejde allerede fredag.

Flertallet var så stort, at man ikke talte stemmer op; men et skøn lyder på, at omkring 200 af 1500 mødedeltagere var parat til at fortsætte strejken.

Hidtil har der ellers været stort flertal for at strejke; men stemningen er altså vendt helt om.

Pædagogernes talsmand, Johs Nissen, siger til TV 2/FYN, at skiftet skyldes forældrenes manglende opbakning.

\"Vi har mistet vores vigtigste allierede;\" siger Johs Nissen.

Formandsudvalget, bestående af formændene for samtlige forældrebestyrelser for pasningsinstitutioner i Odense Kommune, opfordrede onsdag aften pædagogerne til at gå i arbejde igen.

Oversigt

    Oversigt