Pædagogstrejken afblæst

Arbejdsnedlæggelsen blandt pædagogerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er slut. Pædagogerne og pædagogmedhjælperne vedtog på deres møde fredag eftermiddag at genoptage arbejdet mandag morgen.

De 331 strejkende var for 4. dag i træk samlet i Ryslinge Hallen for at diskutere næste skridt i konflikten. Torsdag stemte et overvældende flertal for en fortsættelse af konflikten.

Men fredag vendte stemningen til et lige så klart flertal for at gå i arbejde igen.

Det skete efter, at borgmester Bo Andersen (Venstre) gav en garanti for, at der kun er tale om at skære 4 1/2 pædagogstillinger væk.

Oversigt

    Oversigt