Pædagogstrejker i Otterup, Middelfart og Odense

Pædagogstrejken på Fyn breder sig med lynets hast. Onsdag valgte pædagogerne og pædagogmedhjælperne i Middelfart at nedlægge arbejdet. Dermed er børnepasningen lammet i både Otterup, Middelfart og Odense.

-

Pædagogstrejken på Fyn breder sig med lynets hast. Onsdag valgte pædagogerne og pædagogmedhjælperne i Middelfart at nedlægge arbejdet. Dermed er børnepasningen lammet i både Otterup, Middelfart og Odense.

Strejken blandt pædagogerne i Middelfart betyder at 23 daginstitutioner er lukket onsdag. Pædagogerne er utilfredse med nedskæringer på børnepasningsområdet, der blandt andet vil betyde lukning i ferierne.

Strejke i Otterup
I forvejen har også pædagogerne i Otterup besluttet at fortsætte deres arbejdsnedlæggelse fra tirsdag. Her har omkring 60 pædagoger nedlagt arbejdet, hvilket betyder at 650 børn mangler pasning.

Og i Odense er der lagt op til den store protestdag. 2000 pædagoger fortsætter deres strejke på ottende dag. Tirsdag aften fik de strejkende pædagoger massiv opbakning til en fortsættelse af konflikten fra forældrene på et stormøde i Marienlystcentret.

Derudover er også hjemmeplejen og en enkelt folkeskole i Odense ramt af strejke.

Demonstration
Onsdag eftermiddag er der indkaldt til stor demonstation på Flakhaven i Odense, hvor omkring 5000 mennesker ventes at protestere over det indgåede budgetforlig i Odense.

Oversigt

    Oversigt