Pænt halvår for TRE-FOR

Koncernen TRE-FOR, som Middelfart Kommune er medejer af, er tilfreds med sit resultat de første seks måneder af 2010.

Første halvår af 2010 fik TRE-FOR et resultat på 84,1 millioner kroner.

Det blev mandag betegnet som fuldt tilfredsstillende af bestyrelsen, som har borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart som formand.

Især har handel med el og energibesparelser skæppet godt i kassen, mens TRE-FOR elnet og TRE-FOR Varme kun lige holder budgettet.

Resultatet for TRE-FOR Vand er under det ventede, ganske enkelt på grund af faldende vandforbrug.

TRE-FOR Bredbånd og TRE-FOR Invest har haft et pænt halvår, mens TRE-FOR Entreprise har det mindre godt.

Det skyldes den kolde vinter som forsinkede flere anlægsopgaver.

Koncernen har tænkt sig at fastholde sin strategi med ekspansion på landsplan.

Oversigt

    Oversigt