Pakistaner udvist for indsmugling af heroin

En 23-årig pakistaner er idømt tre års ubetinget fængsel og udvisning for bestandig for indsmugling af et halvt kilo herion.

Straffen over den 23-årige faldt torsdag i Retten i Odense.

Indsmuglingen af den 500 gram heroin skete i en DVD-afspiller, som den dømte havde medbragt fra Spanien til overlevering i Odense.

Under hovedforhandlingen kom der ikke oplysninger frem om, hvem heroinen skulle leveres til.

Pakistaneren udtog sig betænkningstid med hensyn til anke og blev varetægtsfængslet efter dom, hvilket ikke blev kæret til Landsretten.

Oversigt

    Oversigt