I det fynske folks tjeneste

Palæstinensere i Odense strejker i tre dage

Samtlige palæstinensere i Odense vil fra mandag til onsdag i næste uge deltage i en fælles strejke. Både på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser vil palæstinenserne strejke og i stedet deltage i en tre-dages kampagne, der skal sætte focos på blodbadet i Mellemøsten.

-

Den palæstinensiske strejke bliver organiseret af palæstinensere fra Vollsmose og Den Palæstinensiske Kulturforening. Målet er at alle palæstinenser i Odense strejker fra skolen eller arbejdspladsen.

\"Vi vil gøre opmærksom på massakren mod det palæstinensiske folk i Mellemøsten. I stedet for at gå i skole eller på arbejde vil vi samles i Byparken i Vollsmose og lave foredrag, film, underholdning og teater, der kan fortælle danskerne om vores opfattelse af konflikten\", siger Hicham Abdo, der er én af initiativtagerne til strejken.

Håber på forståelse
Hicham  Abdo frygter ikke, at aktionen vil skabe modvilje hos fynboerne.

\"Vi vil jo netop oplyse om vores situation, og vi håber naturligvis på, at mange danskere vil besøge Byparken i næste uge\", siger Hicham Abdo.

Hicham Abdo har allerede fået tilladelse fra sin arbejdsgiver til at deltage i strejken, og han håber at andre fynske arbejdsgivere vil se med velvilje på den palæstinensiske aktion.

Demonstration fredag
Allerede fredag vil palæstinenserne gøre opmærksom på deres opfattelse af konflikten i Odense ved en demonstration på Flakhaven.

Der bor omkring 2500 palæstinensere i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip