I det fynske folks tjeneste

Par fangede selv indbrudstyv

Et ægtepar fra Odense fangede selv en indbrudstyv, der onsdag morgen brød ind i parrets hjem i Odense.

Et par i Odense vågnede onsdag morgen ved, at en indbrudstyv var på rov i huset.

Parret vågnede ved firetiden onsdag morgen ved mærkelige lyde i hjemmet på Skovmærkevej i Odense. Da manden i huset stod op, opdagede han indbrudstyven, og det lykkedes ham at tilbageholde den ubudne gæst, til politiet nåede frem.

Den 22-årige indbrudstyv var spirituspåvirket ved anholdelsen og vil blive afhørt i løbet af onsdag.