Par stjal kobberkabler og skrot

Natten til søndag blev et par taget på fersk gerning, da de var i færd med at stjæle kobberkabler og elektronisk skrot i Nørre Aaby.

Parret - en kvinde på 33 år og en 29-årig mand - havde klippet et hegn op ind til virksomheden på Tværvej.

Her var de i fuld sving med at hamstre kobberkabler og elektronisk skrot.

- Det er jo penge værd. Især kobber er penge værd, når man sælger det. Prisen er vel omkring fem kroner pr. kilo, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Et vidne opdagede nogle lyskegler og anmeldte det til politiet.

- En hundepatrulje kørte til stedet, og de fandt parret på grunden, fortæller vagtchefen.

Det rumænske par skal nu afhøres.

Oversigt

    Oversigt