Par stoppet med større mængde kokain

En patrulje fra Fyns Politi standsede onsdag aften en bil på Albanigade i Odense og fandt 200 gram kokain. På gadeplan repræsenterer de en værdi af 70.000 kroner.

De 200 gram kokain blev fundet i en mørkeblå Audi, ført af en 31-årig mand, som havde sin kæreste med.

De blev begge anholdt og varetægtsfængslet i 14 dage i et lukket grundlovsforhør torsdag eftermiddag.

Prisen for kokain på gaden ligger i størrelsesordenen 350,-. Det vil sige at det anholdte par havde nok til at indbringe 70.000 kr.

Oversigt

    Oversigt