Camilla Hersom, folketingskandidat, Radikale Venstre
For nylig vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i al hast - og før høringsfristens udløb - lov 140, der indeholder det såkaldte paradigmeskifte.
Det er en skrækkelig lov. Den medfører en nedsættelse af de i forvejen lave ydelser til flygtninge til et absolut eksistensminimum.
Borgere med børn mister 2.000 kr. om måneden, når de efter tre år i Danmark har optjent retten til en halv børne- og ungeydelse. Ifølge beregninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har en enlig forsøger med to børn i dag et rådighedsbeløb på 7.200 kroner om måneden efter tre år i Danmark.
Det vil fremover falde til 5.900 kroner om måneden. Hvordan skal tre mennesker kunne leve af det?
Uværdigt
Min mening - på vej mod valg
Ydelserne omdøbes fra integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse. Dernæst slettes ordet integration alle steder i lovgivningen, for det er nemlig ikke længere målet med noget som helst – flygtningen skal bare sendes hjem, så snart det er muligt.
Alle de humanitære organisationer er i oprør. Og både arbejdsgivere og fagbevægelse advarer med store bogstaver mod loven, fordi det både vil betyde, at virksomhederne får langt mindre lyst til at gøre en indsats for at få flygtninge i arbejde, ligesom flygtninge selv risikerer at miste motivationen.
Fremover skal det nemlig ikke tælle i grundlaget for opholdstilladelse, om man gør alt det vi beder flygtninge om – at uddanne sig, at arbejde og at være en aktiv medborger. Det er ligegyldigt for vurderingen af ens sag.
Dårligt for økonomien
At det samtidigt er en enorm dårlig økonomisk idé for Danmark at støde de mange tusinde flygtninge væk, der bidrager til vores velfærd er en helt anden historie.
Danmark mangler arbejdskraft, men flertallet vil med sit lovforslag sende 8.700 flygtninge med asyl, som ER i arbejde, ud af landet. Hvor skal virksomhederne finde den arbejdskraft henne?
Med paradigmeskiftet sender vi et signal til flygtninge om, at de er uønskede. At der ikke er nogen grund til at uddanne sig, arbejde og blive en del af det danske samfund. Det skaber en udstrakt grad af usikkerhed, og det kan kun være en opskrift på ulykke.
Paradigmeskiftet er både hjerteløst og tankeløst.