Paradise-Simon ikke castet som homofob

TV 3 afviser, at Simon fra Odense blev udvalgt til at deltage i realityprogrammet Paradise Hotel, fordi han var homofob.

Det skriver fyens.dk.

- Vi sammensætter en gruppe spændende deltagere, hvor vi har kunnet forudse, at der kan komme nogle spændinger mellem dem på godt og ondt. Dog har vi ikke søgt en homofob, fordi der var en homoseksuel. Der er ingen modvægt på den måde, siger TV3's pressechef, Søren Hedman, til fyens.dk 
 
Paradise-Simon mener ellers selv, at han er blevet udstillet som homofob i programmet. Det beklager TV 3 nu.
 
- Vi er kede af, hvis Simon føler, at han bliver udstillet på en dårlig måde. Vores intension er på ingen måde at støde nogen, og vi har derfor heller ingen forkærlighed til nogen. Vi holder meget af alle deltagere, siger TV3's pressechef, Søren Hedman, til fyens.dk

Torsdag aften måtte Simon tjekke ud af hotellet, da han ingen partner havde til programmets såkaldte parceremoni.

Oversigt

    Oversigt